Menu Luk

Anmeldelse af The Game Changers

the game changers

Anmeldelse af The Game Changers

The Game Changers er en dokumentarfilm, som gennem Netflix er nået ud til millioner af seere, på kun en uge blev dokumentaren den mest sælgende dokumentar nogensinde på iTunes. Budskabet er klart: at vegansk på alle parametre overgår animalsk når det kommer til fødevarer, men kan man stole på de informationer som dokumentaren udlægger?

Den meget ensidige fremlæggelse af hvordan vegansk kost øger dine præstationer i sport, på scenen og i sengen er særligt udskældt, denne artikel vil skabe mere klarhed over diverse myter sandheder, som dokumentarfilmen fremstiller.

Resume af The Game Changers

The Game Changers er en pro-vegansk dokumentarfilm, som følger flere elite atleter på vegansk kost. Dokumentaren fokusere ikke blot på fordelene ved vegansk kost, men også negativerne ved kød indtag. The Game Changers har forholdsvis mange indvendinger mod kød og historien bag menneskets kødforbrug, de mener endda at æg og hvidt kød såsom fisk og kylling også er dårligt for hjertet og kan fører til seriøse helbredsproblemer.

Avokado mad

Gennem et bredt udvalg af undersøgelser fokusere dokumentaren på fordelene ved en vegansk diæt og filmen fremstiller vegansk kost som overlegen sammenlignet med andre diæter, herunder med fokus på sundere hjerte, lavere inflammationsniveau, mindre chance for kræftsygdomme og selvfølgelig øget fysisk performance.

Omdiskuterede statements

The Game Changers har på trods af deres til tider videnskabelige bevisførelse også medbragt citater, som er omdiskuterede og endda nedgjort af sundheds og fitness-industrien som værende decideret usande, her er 9 eksempler på bemærkninger, som ikke gik ubemærket hen.

  1. “Gladiatorer var veganere”
  2. “Det er farligt at have kød i sin kost”
  3. “Jordnøddesmør er en god proteinkilde”
  4. “Gorillaer spiser ikke meget protein”
  5. “Kødspisning påvirker blodkarrene negativt”
  6. “En vegansk kost er det sundeste valg”
  7. “Rødt kød er pro-inflammatorisk”
  8. “Planteprotein er bedre kvalitet end animalsk protein”
  9. “Kulhydrater er vigtigere for muskelopbygning end protein.”

Ovenstående statements blev kort efter dokumentarfilmens udgivelse slået hårdt ned på, af flere eksperter, herunder bl.a. Layne Norton, Melissa Davies og Menno Henselmans, som henholdsvis har en PhD i musklernes proteinomsætning, PhD i neurobiologi og sidstnævnte, Menno Henselman, er forsker inden for både træning og ernæring.

Motiv for tvivlsomme fakta

Hvorfor have tvivlsomme fakta med i sin dokumentarfilm?

I The Game Changers antages det, at forskning, som er positivt eller neutralt stemt overfor animalske kødprodukter, i hemmelighed er “købt og betalt af kødindustrien” og derfor manipulere forbrugeren til at tro at kød er godt, ligesom cigaretter i sin tid blev “anset som sundt.”

Problemet med The Game Changers, er at de samtidig har James Cameron som en af producerne på dokumentarfilmen. James Cameron, som bl.a. har produceret på filmene (Terminator 2, Titanic og Avatar) ejer nemlig et af verdens største ærteprotein firmaer, VerdientFoods. Det er dog blevet udeladt fra dokumentarfilmen, at der er mulige økonomiske interesser, ved at fordreje sandheden til egen fordel.

Hvad kan du tage med fra The Game Changers?

En veludarbejdet vegansk kost kan faktisk tilføre kroppen lige så meget protein, som en kost med animalske fødevarer. Vegansk kost kan også tilføre kroppen alle ni essentielle aminosyre, som optages gennem kosten.

 

Vegansk kost

Mange veganske proteinkilder er ikke komplete, det vil sige at det er nødvendigt at have et godt mix af veganske proteinkilder for at få alle de essentielle aminosyre gennem kosten. Dette kan dog gøres ved at variere indtaget af frugt, nødder, frø og fuldkorn.

Det er i årtier blevet diskuteret om en vegansk kost kan bidrage med nødvendige vitaminer og mineraler, særligt vitamin B12 og jern som er nemt at få gennem animalsk kost. Dette formår The Game Changers dog at bevise, godt kan lade sig gøre gennem en velplanlagt vegansk diæt med blandt andet linser og grøntsager. Kosttilskud kan også anvendes for at få tilstrækkeligt med B12-vitamin.

Vegansk kost, sammenlignet med kost med stort indtag af rødt kød, kan være bedre mod hjertekarsygdomme og kræft.

Summary
Anmeldelse af The Game Changers
Article Name
Anmeldelse af The Game Changers
Description
Anmeldelse af The Game Changers udarbejdet af skribent Anders Jensen fra Fit N'Food, myter og sandheder afklares i denne artikel som uddyber, analysere og kommentere på filmens hovedpunkter.
Author
Publisher Name
FitNFood
Publisher Logo